Spring til indhold
Hjem » Billeder fra afslutningstur

Billeder fra afslutningstur

Klar himmel og 3-5 sekundmeter vind fra sydvest. Alt i alt rigtigt gode betingelser for sejlerskolens sæsonafslutning til Tunø, der blev afholdt i søndags.

For nogle blev det også første gang for en lidt længere sejltur og her må vi igen sige, at naturen viste sig fra sin bedste side med dejligt efterårsvejr og blide søer.

7 elever var mødt op og de blev fordelt på 3 H-både. En del af klubbens medlemmer benyttede sig også af chancen og drog ud i 4 både. Så det blev en helt lille flotille.
Vel ankommet til Tunø blev der indtaget medbragt frokost. Nogle nåede også at handle lidt lokale grøntsager, inden turen igen gik hjemover, denne gang syd om Tunø, således at alle nu kan sige, at de har sejlet rundt om Tunø 🙂
Det forlyder fra en turdeltager, at der blev serveret Tunøkartofler til Kronprinsens bryllup – så hermed endnu en grund til at lægge ruten forbi en anden god gang!

Herunder lidt billeder fra starten i Norsminde.


Discover more from Norsminde Sejlklub

Subscribe to get the latest posts sent to your email.