Spring til indhold
Hjem » Så starter kapsejladsen igen

Så starter kapsejladsen igen

Efterårets kapsejladssæson starter på tirsdag, den 13.8.2019 kl 18.30. Som vi er ved at få tradition for, så øver vi denne aften autentisk Mand-Over-Bord efter én runde på en af de ni kapsejladsbaner.

En god ide kunne være at opdatere dig på håndteringen af situationen. Det kan du gøre på TRYGFONDENS hjemmeside.

  • Sejl-sikkert ambassadøren vil være til stede
  • Havtemperaturen i Norsminde Havn er rimelig
  • Det skal være sjovt!
  • Der er moleøl efter vellykket bjergning

Som kaptajn aftaler du med én frivillig fra besætningen (en rigtig frivillig), at vedkommende skal falde i vandet. MOB-personen skal være iført redningsvest / svømmevest og agere med død-mandsvægt. Altså som ikke-selvhjulpen svømmer. Efter bjergningen deler vi erfaringer vedrørende MOB-øvelsen.

 

Sejlerskoleelever opfordres til at deltage og træne med. Vi vil skaffe dig plads på de både, vi har til rådighed.
Der er fotografer fra fotoklubben ISO8000 til stede, der foreviger øvelsen. Enkelte kan være ombord på bådene.